60er bands
Børneforlystelser
Børneshows
Country-bands
Cover-bands
Dance-bands
Foredrag
Garder
Jazz m.m.
Årstidens aktiviteter
Koncertnavne
Konferenciers
Musik & Komik
Operette m.m.
Rock, Folk, Blues
Skotsk/Irsk
Solister
Solo & Duo
Stand-up Shows
Trylleri & Magi
Diverse
Diskoteker
Udlejning

Henrik Byager

<<< Foredrag
Henrik Byager

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henrik Byager har siden 1998 løst kommunikationsopgaver for bl.a.: DR (strategisk rådgivning og tekstarbejde i forbindelse med bl.a. licensforlig, Public Serviceundersøgelse, DRs 75 års jubilæum, digitalisering mv.), Dansk Flygtningehjælp (Strategi og PR for Flygtning 99-kampagnen), Telia (diverse PR- og strategiopgaver), Energistyrelsen (strategi), NESA, HT/HUR, Framfab, Deloitte & Touche, IT-Optima, Københavns Kommune, Verdensnaturfonden WWF, Gentofte Kommune, Kulturministeriet, UNICEF Danmark, TV2, 6-om-dagen, FOA, Safri Duo, Det Radikale Venstre (Rådgivning/sparring), samt opgaver i samarbejde med reklamebureauerne Umwelt, Comers og Kunde & Co.

Henrik Byager har holdt foredrag og kurser om kommunikation og medier i 8 år, 15-20 stk. om året, i de seneste par år for bl.a.: Forvaltningshøjskolen, DJØF, Tobaksskaderådet, Den Journalistiske Efteruddannelse, HK, Ribe Amt, FOA, Sundhedsstyrelsen, Energistyrelsen, DR, TV3, Berlingske Tidende, Dansk Industri, Landbrugsrådet, Levnedsmiddelselskabet, EMI Medley, HT, Danmarks Turistråd, Kommunernes Landsforening og Kulturministeriet.

Henrik Byager er kommentator omkring politisk kommunikation, samfunds- og medieudvikling i lang række medier, herunder DR, TV2, dagblade og magasiner. Livsstilsekspert i TV2-programmet ”Den 6. sans”.

I Dommerkommiteen for Berlingske Tidendes Corporate Imagepris år 2000.

Henrik Byager´s foredragsliste:

Verdens bedste Mig - stressdramaet om danskernes nye arbejdsliv.
Henrik Byager fortæller om et liv fyldt til bristepunktet og styret af en længselsfuld søgen efter fællesskab, identitet og udvikling. Det er en emotionel rutsjebanetur i turbofart, med masser af oplevelser, krav, kærlighed, svigt, drømme og frustrationer undervejs - og ikke et minuts spildtid! Alt sammen i jagten på at skabe verdens bedste mig - og det stiller nye krav til alle arbejdspladser.

Hulebyggeri og Mavesug: Navigation i Danmarks nye holdningsunivers.
De traditionelle ideologier og holdningsmønstre er i opløsning, fortæller Henrik Byager, og informationssamfundet er ved at tage form med så mange kanaler, at de tilsammen danner en flodbølge, der skyller henover danskerne. Disse udviklinger forstærker hinanden og skaber et helt nyt holdnings univers, der repræsenterer en voldsom udfordring for enhver virksomhed, organisation eller forvaltning, der er afhængig af at skabe mere end flygtig opmærksomhed i forhold til sin målgruppe. Vejen frem hedder hulebyggeri og mavesug: Etableringen af veldefinerede, afgrænsede universer, der har en klar følelsesmæssig tiltrækningskraft på den ønskede målgruppe. Det er et univers, hvor hårde segmenter afløses af bløde celler: Med de rette budskaber kan de vokse sig større end nogensinde før, fordi folk er fordomsfri og modtagelige ”historieshoppere” - og ved fejltrin kan målgruppen være væk på et øjeblik, fordi de færreste dogmatisk holder fast i noget som helst.

Målgruppe: Ledelser i virksomheder, foreninger, forvaltninger og organisationer.

Den emotionelle kontrakt - branding i en flodbølge.
At skabe et slagkraftigt brand svarer til at etablere en emotionel kontrakt - først med medarbejdere internt i organisationen, siden i forholdet til hver enkelt kunde. Den emotionelle kontrakt er det følelsesmæssige fællesskab virksomhedens brand skaber imellem alle virksomhedens interessenter, fortæller Henrik Byager - et energifelt som sikrer gennemslagskraft og loyalitet i den flodbølge af påvirkninger, der overskyller kunderne i et bølgende informationssamfund. Et samfund hvor kampen om opmærksomhed er hårdere end nogensinde, og hvor kunderne langsomt men sikkert bliver mindre og mindre påvirkelige overfor traditionelle reklamebudskaber.
Målgruppe: Virksomhedsledelser, kommunikations-, informations- og marketingafdelinger.

Kom og se mit Gode liv - om Danskernes nye livsstil.
Før kunne vi se på hinanden hvem vi var - og der var en klar sammenhæng i vores livsstilsvalg. Sådan er det ikke længere, især ikke blandt unge mennesker. De hopper rundt i forskellige livsstils universer for at skabe deres egen, helt unikke tilværelse: Det gode liv, man kan vise frem: ”Se, jeg får det hele med” - men hvor det er svært at finde hoved og hale i valgene. Gamle værdier forsvinder, nye vokser frem og vores fællesdagsorden er under hastig forandring. For hvad binder os efterhånden sammen mere? Og hvad kommer til det? - spørger Henrik Byager.
Målgruppe: Foreninger, erfagrupper, ledelser.

Danish Lifestyle - an introduction (På engelsk)
En gennemgang af det danske land og folk i et forsøg på at indkredse lige dét, der gør os danskerne til noget helt særligt i hele verden- ikke mindst i vore egne øjne. Om bl.a. hygge, foreninger, ligestilling, mindreværdskomplekser og storhedsvanvid.
Målgruppe: Udenlandske delegationer af erhvervsfolk, politikere, organisationsfolk mm i Danmark - eller for danske delegationer i udlandet.

Bush, Beckham og Big Brother
Henrik Byager gennemgår det nye mediebillede”. Informationssamfundets mange teknologiske muligheder og den globale landsby åbner en verden af viden og indsigt. Men det er kun de færreste, en lille elite, der formår at navigere i denne meteorstorm af input - for de fleste skaber de mange informationer ingen eller i bedste fald en tilfældig klarhed. De afdækker i stedet en uoverskuelighed: En stadig mere kompleks verden, fyldt med grumsede, uløselige konflikter og problemer, med få klare udveje og en mængde frustrationer - og hvor de mange underholdningstilbud fremstår mere og mere fristende. Det nye mediebillede skaber nye opdelinger af befolkningen, nye dagsordener og kræver nye værktøjer for enhver, der skal ud med et budskab.

For yderligere info og ledige datoer på Henrik Byager - kontakt Danish Entertainment, tlf. 5537 1200.
Pris-kategori: Indhent tilbud. Optræder: efter aftale.
Booking forespørgsel Sted Bemærkninger
Foredrag Dato for arrangement Ca. tidspunkt for optræden
Arrangementets type Antal personer Telefon Arrangør (firma/forening)
Kontaktperson E-mail

Rekvirer demo

Ønsker opringning

Ja Tak

Ja Tak