60er bands
Børneforlystelser
Børneshows
Country-bands
Cover-bands
Dance-bands
Foredrag
Garder
Jazz m.m.
Årstidens aktiviteter
Koncertnavne
Konferenciers
Musik & Komik
Operette m.m.
Rock, Folk, Blues
Skotsk/Irsk
Solister
Solo & Duo
Stand-up Shows
Trylleri & Magi
Diverse
Diskoteker
Udlejning

Lone Hertz

<<< Foredrag
Lone Hertz

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lone Hertz - Foredrag - oplæsning - dogmeteater.

Budskabet er centralt i Lone Hertz' alsidige repertoire. I budskaberne ligger der en for hende absolut nødvendighed, helt fritaget for overfladisk underholdning. Det handler om glæden, smerten, håbet, lunet - om troen på livet og den aktive medleven. Lone Hertz er skuespiller, foredragsholder og forfatter samt tidligere teaterleder og tidligere rektor for Statens Teaterskole. Endvidere har hun været medskaber til filmen om sin søn, Tomas - et barn du ikke kan nå.

Lone Hertz optræder med foredrag, oplæsning og dogmeteater - og er som altid helt aktuel med sine debatskabende foredrag.

Foredrag:

Sorg-Rig - Et rigt liv i sorg i den handicappede familie.
Oplev Lone Hertz i en rundrejse i et behandlersystem, og deltag i den efterfølgende debat om det sociale system i øvrigt.
Lone Hertz har gennem årene deltaget levende i den sociale debat, ikke mindst som mor til et handicappet barn. Det er blevet til mange bredsider til det professionelle behandlingssystem, der rækker langt ud over hendes egne erfaringer.
Baggrunden for foredraget er Lone Hertz' bog Sisyfosbreve fra 1992.
Uanset om du er bruger eller behandler, kan du være med til at stille og besvare spørgsmålene:

Hvordan kan vi gøre den professionelle behandlerverden mere kærlighedsfuld?
Hvordan kan vi skabe synlighed, forståelse og ligeværd for handicappede mennesker?
Hvordan får vi sat det enkelte menneske over økonomiske ressourcer, partipolitiske beslutninger og kassesystemer?

Livskvalitet - og hva' er så det?
For Lone Hertz skifter dette begreb i betydning for de forskellige kulturer, religioner, nationer, mennesker, aldre, ja, sommetider også fra sag til dag, nemlig når skæbnen griber ind i vores liv - og hvad deraf så følger.
For hende selv personligt er livskvalitet identisk med konstant at søge forandringen til det gode, at gro som menneske, at kunne skabe lys og glæde i os selv - og især i vore børn. Vi må give børnene åndelig substral, så de kan blive »grønne« mennesker og ikke mindst blive præget af den kristne etik.
Vi voksne kan lappe på os selv, men det er vores børn og unge, som grundlæggende kan - og må - forandre verden til det bedre.

Varighed: 1,5 time med mulighed for efterfølgende debat.

Menneskets Mission

Derfor en 11. september - om børn i Indien og Bangladesh
Lone Hertz har været udsendt af Danmission til den tredje verden, hvor hun først og fremmest måtte erkende, at så længe vi i den rige verden ikke vil dele med klodens 1,4 milliarder absolut fattige, som lever så dyrisk, uoplyste, fattige, ja, så elendigt, at livet ingen værdi har for dem - ligeså længe vil vi komme til at opleve terror-begivenheder som den 11. september.
Et foredrag om børnemisbrug, korruption, kvindeundertrykkelse, syre-overfald, om analfabetisme, kastesystem og karmalov - om en ufattelig ulighed mellem mennesker.

Dogmeteater:

Åbenbaringen
Åbenbaringen er en vild og blodig historie, som advarer mod ondskab kontra godhed. En fortælling om magt og afmagt. Om fald og frelse - en syret, poetisk monolog om "en ny himmel og en ny jord". Om håbet og glæden for os alle. Temaer, som må være foruroligende aktuelle for enhver verdensborger.

Århundredets kærlighedseventyr
Dogmeteater om menneskeligt misbrug.
Gennem sin one-woman forestilling prøvede Lone Hertz tilbage i 1983 - med overbevisende succes - kræfter med Märta Tikkanens selvbiografiske og personlige poesi. Udgangspunktet for hendes fortolkning via dogmeteatrets udtryksform er den finske forfatter Märta Tikkanens digte fra 1979, Århundredets Kærlighedseventyr. Lone Hertz spiller med få rekvisitter, uden projektører eller kulisser.
Monologen viser en hudløs ærlig beretning om en kvinde, der lever sammen med en alkoholiker. Her er tale om misbrug af både fysisk og følelsesmæssig art, men også om at turde vælge sig selv og den store, kaotiske kærlighed. Det er ikke blot en skildring af det konkrete og følelsesmæssige misbrug, men også en skildring af det irrationelle i et parforhold - om kærlighedens beståen trods smerte og bristede forhåbninger, og om børnene som de store tabere. Lone Hertz formidler i denne tragedie dels smerten, dels humoren og ironien.
Det handler om misbrug i alle afskygninger, men har sit udgangspunkt i det mareridtsagtige alkoholmisbrug. Et misbrug, hvis konsekvenser monologen aktualiserer midt i vores aktuelle alkoholkultur.
Der er ingen agitation i teksten, men en stærk fremstilling af begreber, der er langt mere almene, end de fleste nok umiddelbart vil eller tør erkende.

Mission på godt og ondt
Lone Hertz' sidste rejse for DanMission gik til Cambodja - tårernes land.
I sit nye foredrag sætter hun den menneskelige mission på godt og ondt til debat. Et uhyggeligt vigtigt emne i vor tid, hvor de fleste af os søger en mission som indhold i tilværelsen - og det lige fra George Bush Jr., Dalai Lama og Nelson Mandela til Mogens Lykketoft, Moses Hansen og Michael Laudrup.
Alle må vi gøre op med os selv om den mission vi hver især har valgt os udspringer af det gode eller det mindre gode. - Eller måske ligefrem af det onde, ligesom den mission Pol Pot valgte, da han af magtbegær gennem fire år tvang sine landsmænd ind under et rædselsregime.
En gribende, lærerig og uudholdelig beretning om mennesker i smerte og i håb.

For yderligere info og ledige datoer på Lone Hertz - kontakt Danish Entertainment, tlf. 5537 1200.

Pris-kategori: indhent tilbud. Optræder: efter aftale.
Booking forespørgsel Sted Bemærkninger
Foredrag Dato for arrangement Ca. tidspunkt for optræden
Arrangementets type Antal personer Telefon Arrangør (firma/forening)
Kontaktperson E-mail

Rekvirer demo

Ønsker opringning

Ja Tak

Ja Tak