60er bands
Børneforlystelser
Børneshows
Country-bands
Cover-bands
Dance-bands
Foredrag
Garder
Jazz m.m.
Årstidens aktiviteter
Koncertnavne
Konferenciers
Musik & Komik
Operette m.m.
Rock, Folk, Blues
Skotsk/Irsk
Solister
Solo & Duo
Stand-up Shows
Trylleri & Magi
Diverse
Diskoteker
Udlejning

Paula Larrain

<<< Foredrag
Paula Larrain

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paula Larrain - Foredragsemner:

Arbejdsglæde og motivation
Det skal være sjovt at gå på arbejde – måske ikke hver dag, men hvis man i længere tid synes, der er underskud på kontoen, altså at arbejdet tager meget mere, end det giver, så er det på tide at komme videre. Hør den humoristiske fortælling om op og nedture på TV-Avisen og lad dig inspirere af en, der har det sjovt, når hun arbejder. Også når bølgerne ind i mellem går meget højt.

Præstation under pres
Du er nervøs. Om lidt skal du holde en tale foran 200 mennesker. Du er professionel, alligevel føler du dig som en genert skolepige, bange for at alle skal grine ad dig, når du går på. Hvad gør du? Løber skrigende væk eller kigger du dyret lige i øjnene? Uanset hvad du er for en type, så kan du altid lære at præstere under pres. Det er ingen videnskab, men noget der kræver træning, kontrol og bevidsthed om de signaler du udstråler. Hør hvordan du kan få styr på nerverne og lad dig inspirere af mine gode og dårlige erfaringer med pressede situationer på TV-Avisen. Og se hvad der sker, når det går galt.

Journalistik - fra væsentlighed til underholdning
Journalistik har gennemgået en rivende udvikling, siden jeg begyndte i branchen i 1989. Gennem 90erne var der gode annoncekroner og Internettet var endnu ikke slået igennem og den tid står nu tilbage som en guldalder for branchen i stærk kontrast til i dag, hvor stort set alle vigtige medier er presset økonomisk. Det presser også kvaliteten af den journalistik som kommer ud til brugerne. Fint, fint, tænker du nok, men vedkommer det mig? Ja, det gør det. Hør hvordan og hør hvorfor, du bør være kritisk over for dine medier. Med min brede erfaring inden for flere af landets førende medier, kan jeg give dig et indblik i de redaktionelle processer og klæde dig på til at skille skidt fra kanel. Det kan ikke udelukkes, at der falder et par røverhistorier af undervejs.

"I morgen skal vi hjem"
Vi rejste fra Chile en smuk vintermorgen og landede to dage efter på en typisk dansk sommerdag. Der var ikke stort drama omkring selve flugten. Men siden hen kom konsekvenserne. Vi mistede vores land, vores hjem og blev for evigt adskilt fra familien og siden også fra hinanden. Dette foredrag handler mest om integration. Om positiv integration, men også om en integration, der har haft en høj pris. Jeg tager udgangspunkt i min bog "I morgen skal vi hjem" og breder siden budskabet ud, ligesom jeg giver mine forslag til, hvordan man løser de mange problemer, som Danmark oplever med integrationen af indvandrere og flygtninge.

Paula Larrain kan også bookes som vært ved prisuddelinger.

Paula Larrain er født 1970 i Valparaiso, Chile.

Paula Larrain kom som fireårig til Danmark med sine forældre, der var politiske flygtninge og måtte flygte fra Chile året efter kuppet mod Salvador Allende i 1973.

Hun blev uddannet som journalist ved Danmarks Journalisthøjskole i Århus i 1994. Hendes første job var som udenrigsmedarbejder på Radioavisen i DR og har siden været udenrigsjournalist på Berlingske Tidende i syv år. I det Berlingske avishusvar hun først redaktionssekretær på udlandsredaktionen siden korrespondent med særligt ansvar for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hun startede hos DR som vært på Deadline i 1998 og senere deres morgennyheder, men avancerede hurtigt til de store udsendelser om aften og var bl.a. vært på programmet "Året der gik". Hun er medlem af ekspertpanelet på DR's radioudsendelse på P3 "Mads og Monopolet".I de sidste år af sin ansættelse på DR, fungerede hun som studievært på TV-Avisens aftenudsendelser.

Paula Larrain blev i sommeren 2006 tilbudt en stilling som vært på TV 2 News, men takkede nej for at blive hos DR. I maj 2007 valgte hun dog at sige sit job op, som vært hos Danmarks Radio.

For yderligere info og ledige datoer på Paula Larrain - kontakt Danish Entertainment, tlf. 5537 1200.

Pris-kategori: indhent tilbud. Optræder: efter aftale.
Booking forespørgsel Sted Bemærkninger
Foredrag Dato for arrangement Ca. tidspunkt for optræden
Arrangementets type Antal personer Telefon Arrangør (firma/forening)
Kontaktperson E-mail

Rekvirer demo

Ønsker opringning

Ja Tak

Ja Tak